Århus Vittigheder
En fisker fra Århus skulle ud og fiske på en kold vinterdag.
Han begav sig ud på isen med sit is bror, og begyndte at bore hul i isen, da en stemme sagde:
- Der er ingen fisk under isen. Fiskeren undrede sig lidt, men valgte at bore videre.
Da stemmen igen sagde: - Der er ingen fisk under isen, spurgte fiskeren: - Vorherre, er det dig?
Stemmen svarede: Nej, det er Hal Inspektøren.


En handelsrejsende kom ind på en kro i det nordjyske og gik op til baren.
Han bestilte en øl, og kom i snak med kroværten.
- Jeg kan en ny århusianer vittighed, sagde den handelsrejsende.
- OK, bare fortæl den, svarede værten, men jeg skal advare dig, jeg er selv fra Århus.
- Det gør ikke noget, jeg skal nok fortælle den to gange...

En kunde kommer ind til den århusianske blomsterhandler, og spørger om den rette blanding jord til en plante.
Blomsterhandleren svarer:
- Du ta'r bare en fjerdedel muld, en fjerdedel sand, en fjerdedel ler, en fjerdedel spagnum og en fjerdedel perlegrus og blander det hele i en spand.
Nu er kunden tilfældigvis professor i matematik på Århus Universitet og siger undrende:
- Jamen, det gi'r da fem fjerdedele!
- Skidt vær' mæ' det, do - do ta'r bare en spand, som er større!


En københavner, en fynbo og en århusianer har fået 3 års fængsel.
De må vælge en ting hver, som de må få med.
Fynboen vælger sin kone.
Københavneren vælger 100 flasker whisky.
Århusianeren tager 500 pakker smøger med.
Da de 3 år er gået kommer fynboen ud med hans kone og tre børn.
Københavneren kommer kanon fuld ud, og til sidst kommer århusianeren ud, og går hen til den første han møder og spørger:
- Undskyld, men har de noget ild?


En københavner, en odenseaner og en århusianer var blevet taget til fange af nogle internationale terrorister, og lige inden de skulle skydes, sagde københavneren:
Når I bliver stillet op og skal skydes, råber I navnet på et træ og løber så, alt hvad I kan!
Først blev det københavneren. De gjorde sig klar, og så lød det: Parat... læg an... Og så råbte københavneren "GRAN"! og styrtede af sted, alt hvad han kunne.
Terroristerne blev meget forvirrede, men stillede så odenseaneren op og sagde de: Parat... læg an... Og så råbte odenseaneren "BØG"!, hvorefter også han løb sin vej.
Nu var terroristerne meget gale og stillede århusianeren op og sagde: Parat... læg an... Hvorefter århusianeren råbte "FYR!"


En københavner og en århusianer gik i biografen for at se en western.
Midt under filmen siger københavneren: "Jeg vil vædde 100 kroner på, at der
snart springer en indianer op og slår John Wayne, så han falder af hesten."
Det går århusianeren med på, og de vædder. Det gik som københavneren havde
forudsagt.
Da han havde fået pengene, sagde han: "Jeg må nu indrømme, at jeg havde set
filmen én gang før, så jeg vidste, hvad der ville ske."
Århusianeren: "Det havde jeg også, men jeg troede da ikke, at John Wayne var
så dum at hoppe på den to gange."