Århus Vittigheder
Så var der århusianeren der spulede sine malerier med haveslangen.
- Han havde lige hørt, at kunstvanding var nyttig.


Til århusianerens housewarming med godt gang i den.
Telefonen ringer og den nyindflyttede unge mand tager telefonen.
Da han har lagt på, udbryder han:
"Det var dælme godt jeg ikke tog lejligheden nedenunder - de siger, der ikke er til at være for larm.


To lastbilchauffører fra Århus kørte gennem nogle små gader.
De kom til en tunnel og et skilt: "Højde 4,8 m". De steg begge ud og målte deres bil, 5,3 meter.
- Hvad skal vi gøre? spurgte den ene.
Den anden chauffør kiggede sig lidt omkring, og tog så en hurtig beslutning:
- Ikke en betjent i nærheden, vi tager sgu' chancen..!


To århusianere er kommet til Sahara ørkenen:
Første århusianer: - Hold kæft, hvor her må være glat!
Anden århusianer: - Hvorfor det?
Første århusianer: - Prøv at se alt det sand de har smidt!


To Århusianere gik på et jernbanespor, da den ene siger:
Synes du ikke det er en lang trappe vi går på?
Den anden svarer efter lidt betænkningstid:
Jo men det er ikke det værste med hvor lang den er, de skulle bare ikke have placeret gelænderet så langt nede!


To århusianere går på et fortov.
Lige pludselig stopper de op foran en brun dampende genstand.
Den ene spørger den anden: - Du, hvad er det der?
Den anden bukker sig ned og stikker fingeren i den og smager på det og siger:
- Det er sgu en hundelort, hvorefter de går udenom, og den første siger:
- Pyha, så er det da heldigt, at vi ikke trådte i den hva?


To århusianere havde lejet en båd og var ude at fiske.
De var heldige og fangede rigtigt mange fisk.
Da de kom på land igen spurgte den ene:
- "Huskede du at afmærke den gode fiskeplads?"
- "Ja, jeg skar et mærke i rælingen lige ud for stedet."
- "I rælingen? Hvad nu hvis vi ikke får den samme båd næste gang?"


To århusianere kommer gående ad landevejen.
De møder en ung pige, hvis cykelkæde er hoppet af.
Den ene århusianer siger til den anden:
Jeg hjælper lige den unge pige så bare gå i forvejen, så kommer jeg lige om lidt!
Lidt senere indhenter den hjælpsomme Århusianer makkeren på pigens cykel.
Makkeren spørger måbende: Hvordan dælen fik du fat i den? Jo ser du, svarede han:
Da jeg havde sat kæden på, gik pigen om bag et stort træ, smed bukserne og sagde:
Tag hvad du vil have! Så tog jeg selvfølgelig cyklen, for jeg kunne jo ikke passe hendes bukser...